De skønneste pilgrimsruter i Slesvig-Holsten: Eventyr for krop og sjæl

Oplev Slesvig-Holtens til fods og gør samtidigt noget godt for sjælen! Ja, det kan du på de mange skønne pilgrimsruter i det ægte Nord. Pilgrimme begiver sig stadigvæk ud for at vandre på de kendte strækninger for at opleve en spirituel rejse, men vandringerne giver også en merværdi uden den religiøse motivation. Betydningsfulde ruter såsom den historiske Oksevejen, Via Jutlandica (den nordligste af de tyske Jakobsveje) og Via Scandinavica forløber i strækninger tværs gennem Slesvig-Holsten og byder ikke kun på smukke vandrestier til både begyndere og øvede, men også på steder, hvor du kan holde hvil ved klostre, kirker eller stendysser. Her lærer du som pilgrim ikke bare det vidunderlige landskab i Slesvig-Holten at kende, men også regionens varierede historie. Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein har sammensat nogle tips til pilgrimsture.

NORDSØEN

Fra kirke til kirke – pilgrimsture på halvøen Eiderstedt

Halvøen Eiderstedt indbyder med sit store grønne marsklandskab til lange gåture eller til pilgrimsture, hvor du bevidst kan opleve og udforske landskabet. Her kan du orientere dig via de mange kirketårne, der kan ses i horisonten, for med sine 18 historiske, evangeliske kirker byder Eiderstedt på en helt unik samling af disse usædvanlige bygningsværker. De imponerer ikke bare med deres arkitektur, men er også fantastiske steder at holde et hvil.

Pilgrimsture ved Nordsøen – fra Lunden til Tønder 

Den i alt 140 kilometer lange rute strækker sig faktisk hele vejen langs det smukke, alsidige landskab i Nordfriesland. Således går vejen langs vandet, gennem hedelandskabet og de smukke skovområder. Men som pilgrim krydser du også de store vidder i marsken og landskabet med levende hegn i højlandet. Lige som den historiske handelsvej, den gamle Oksevejen, der krydses i Langenberger Forst på den permanente IVV-vandresti (IVV: Internationaler Volkssportverband (den internationale folkesportsforening)) på den vestlige Oksevej. Vi anbefaler at du opdeler den samlede længde på 140 kilometer i seks etaper. Hvis du har lyst, kan du et stykke fra pilgrimsruterne opleve flere kanter og afkroge af Nordfriesland, for eksempel på ekstra ture gennem kirkelandskabet på Eiderstedt, og på den måde lægge nogle ekstra pauser ind. 


MELLEM KYSTERNE

En sundhedsvandring rundt om Großer Eutiner See

I Eutin er der masser af muligheder for at tage på en pilgrimsrejse eller at bare at tage på en opdagelsesrejse ind i sig selv, hvis den ikke også behøver at være religiøst motiveret. På en sundhedsvandring omkring den billedskønne Großer Eutiner See kan du kombinere naturoplevelsen med masser af bevægelse. Den 8,6 kilometer lange cirkulære rute byder desuden på flere steder med rigtig god udsigt over søen, Eutin Slot og slotshaven. Desuden sørger åndedræts- og strækøvelser samt guidede meditationer, som kan hentes med en QR-kode, for at rastløse tanker, bekymringer og behov, eller måske ildevarslende fremtidsvisioner træder i baggrunden af din bevidsthed skridt efter skridt. Hvis du hellere vil nyde en tur i selskab med andre, anbefaler vi diverse guidede rundture gennem slotshaven på Eutin Slot. På ture såsom „Pilgrimstur gennem slotshaven“, „Det grønne hjerte på Eutin Slot“ og „Hertugens haveglæder“ giver de guidede ture et billede af den afvekslende historie og levende samtid på dette værdifulde sted af stor kulturel værdi og betydning. Der findes også en alternativ pilgrimstur for cykelfolket, for en del af strækningen på Munkevejen går gennem Eutin og egner sig perfekt til cykelture. 

Ved krydsningen af betydningsfulde pilgrumsruter i Plön

I Plön krydser to betydningsfulde pilgrimsruter hinanden, Via Jutlandica og Munkevejen. Det er derfor den ideelle destination til spirituelle rejser og oplevelser tæt på naturen. Via Jutlandica, som er en del af den berømte tyske Jakobsvejen, fører pilgrimmene fra Slesvig og hele vejen til Lübeck og krydser dermed byen Plön. Denne rute byder også på lejligheden til at udforske den rige kultur og den fantastiske natur i Nordtyskland. Via Jutlandica slutter sig til det vidt forgrenede net af pilgrimsruter, der alle føres sammen ved apostlen Jakobs grav i den spanske by Santiago de Compostela. Ud over Via Jutlandica byder Plön også på noget ganske særligt for pilgrimme på hjul – nemlig Munkevejen. Denne rute giver dig mulighed for at opleve den spirituelle rejse på to hjul og går gennem nogle af de meste historiske byer i Nordtyskland. Så Plön er mere end bare et gennemgangssted: Som pilgrim bør du tage dig god tid til at nyde den fredelige og gribende atmosfære i denne hovedstad i kredsen. I Plön er der desuden etableret et livligt fællesskab af pilgrimme. Under ledelse af pastor Lutz Thiele og pilgrimsguide Hans-Peter Meier har man i de seneste seks år arrangeret regelmæssige pilgrimsvandringer, der både bringer de lokale og turisterne tættere på skønheden i regionen. Den første lørdag i hver måned forsamles fans af pilgrimsture klokken 9 i kirken Nikolaikirche til en endags-pilgrimstur, hvor strækningen varierer mellem 13 og 16 kilometer. Samtidigt arrangeres der fire gange om året ved afslutningen af hvert kvartal „Pilgrimsture for årstiderne“, der er kortere og omfatter cirka fem kilometer. De ender med en fælles kop kaffe og er en rigtig god lejlighed til at opleve naturens forvandling i forhold til sæsonen. Ingen af arrangementerne kræver tilmelding på forhånd.

Vandreture på cykel eller til fods på Jakobsvejen gennem Stormarn

Et stykke af den berømte Jakobsvejen går med en længde på cirka 46 kilometer gennem Stormarn. Hvis du gerne vil på pilgrimstur her, er det bedst at gå mod vest. I denne retning er ruten tydeligt synliggjort med de stiliserede gule jakobsmuslinger på den blå baggrund. Ruten går fra Lübeck over Bad Oldesloe og til klostret Nütschau i Travenbrück, som tilbyder muligheder for overnatning til alle, der søger ro og hvile og som gerne vil lære livet i et kloster at kende. I Stormarn kan du, hvis du er interesseret, desuden tage på en såkaldt vandretur på cykel i munkenes fodspor. Turen går forbi tidligere klosterdamme, kirker samt riddergrave og stendysser. Starten på den 33 kilometer lange vandretur på cykel går fra Reinfeld, hvor den langstrakte sø Herrenteich ligger. Via Segeberger Straße går vejen op og ned over Steinfeld til Poggensee. In den gamle Mennokate-hytte med det lille museum kan pilgrimme på cykel dykke ned i Menno Simons tankeverden (han levede fra 1496 til 1561). Den lille hytte var Simons virkested. Herfra viste han menonitternes dengang splittede døberbevægelse en helt ny retning og udgav sine skrifter. Du finder endnu flere spor af munkene i Zarpen med murstenskirken, som er udsmykket med freskoer. Når du næsten er nået tilbage til Reinfeld kan det godt betale sig at tage en afstikker fra vejen „Schuhwiese“ til den eneste endnu bevarede og restaurerede stendysse i Stormarn.

I munkenes fodspor i kredsen Segeberg

Der er lidt at udforske på pilgrimsruten i kredsen Segeberg: Skovkapellet i Mönkloh er for eksempel et godt sted at holde et hvil. Det anses som det mindste af Guds huse i Nordtyskland, ligger i skoven Rantzauer Forst og udgør en bestanddel af den 343 kilometer lange Munkevejen, der går fra Glückstadt i sydvest og til Femern i det nordøstlige Slesvig-Holsten. Strækningen går midt gennem Segeberger Forst og en af de mange moser i kredsen Segeberg. Pilgrimsture og en skøn natur hører virkelig sammen her, og som vandrer får du et rigtig godt indtryk af det varierede landskab på denne tur.

På sporet af Den Hellige Vicelin i Neumünster

En cykeltur i Den Hellige Vicelins fodspor går gennem byen Neumünster og dens omgivelser. Hvis du er interesseret, kan du forestille dig Den Hellige Vicelins liv og virke på cykel eller på en pilgrimstur til fods, og på den måde kaste et blik ind i fortiden, helt tilbage til dengang byen opstod i år 1127. Rundturen begynder i Neumünster og går via Bordesholm, Preetz og Bornhöved tilbage til udgangspunktet. Ruten består af i alt ni stationer, der også hver især er værd at kigge nærmere på. Strækningen byder ikke bare på flotte cykelstier gennem det idylliske landskab i Slesvig-Holten, forbi flere søer og Dosenmoor, men kommer også forbi steder af historisk betydning, såsom nogle specielle kampestens- og murstenskirker fra Vicelins tid. Et besøg i klosterkirken i Bordelholm eller et lille stop i røgehytten i Wattenbek giver god inspiration til at udforske endnu mere.

 Grænseoverskridende pilgrimsrute på den historiske Oksevejen

Selve pilgrimsruten på den historiske Oksevejen er en tysk-dansk fjernvandrevej på tværs af grænsen, og som går fra Vejen i Danmark og til Rendsburg i Tyskland. På den knap 200 kilometer lange strækning vandrer interesserede pilgrimme gennem det fantastiske, varierede landskab. Langs vejen ligger flere historiske kirker og andre kulturelle seværdigheder: Landskabet ved Øvre Trene, domkirkebyen Slesvig og de originale strækninger af den historiske Oksevejen ved Lyrskov og Kropp. Ruten orienterer sig på Oksevejen – som også kaldes Hærvejen i Danmark. Den samme vej, hvor tusindvis af okser blev drevet fra Jylland til Elben i den tidlige nyere tid, blev i Middelalderen ofte brugt af pilgrimme på deres vej til Rom eller Santiago de Compostela. Med den korte pilgrimstur kan de nysgerrige starte deres helt egen pilgrimsrejse fra Flensborg til Rendsburg i små dagsetaper på mellem tolv og 20 kilometer. 

På Via Jutlandica gennem Rendsburg

Oksevejen, der også er kendt som „Hærvejen“, var hovedfærdselsåren for handel og rejsende mellem Danmark og Nordtyskland i det 19. århundrede. Via Jutlandicas forløb (den nordligste af de tyske Jakobsveje) følger mod vest den historiske Oksevejen, der giver dig rig mulighed for at opleve natur- og kulturhistorien i Nordtyskland og Danmark helt tæt på. Den femte og sjette etape af Via Jutlandica går fra Fockbek til Rendsburg langs skove og marker, indtil du til sidst når frem til Rendsburg. I den historiske grænseby troner den imponerende jernbanehøjbro højt over Kielerkanalen. Nedenunder giver svævefærgen sine passagerer en helt uforglemmelig oplevelse. Det kan også anbefales at gå en tur gennem byens centrum, som er spækket med en masse seværdigheder. Fra Rendsburg går det videre gennem smukke skovområder og til Stafstedt. Nu går vejen ned under Kielerkanalen, videre over Westerrönfeld og Jevenstedt gennem markerne og til Spannan. 

Et eventyr med liv og sjæl: Munkevejen mellem Glückstadt og Femern

Munkevejen i Slesvig-Holsten byder på et helt specielt eventyr for cykelentusiaster, som elsker naturen. Fra Glückstadt ved Elben går fjerncykelstien via forskellige sideveje helt til øen Femern, som ligger i Østersøen, og til Puttgarden. Den historiske by ved Elben er et smukt udgangspunkt for denne strækning med sin rige historie, en vidunderlig gammel bydel med en historisk bykerne og en lille, charmerende havn. De forskellige beværtninger i traditionel stil vil helt sikkert friste dig med lækre delikatesser. En perfekt, styrkende godbid, før det går mod Puttgarden på flere etaper. Mellem markerne og floderne kan du støde på de flere hundrede år gamle kirker og klostre, som præger det nordtyske landskab. Lige som navnet på fjerncykelstien antyder, cykler man her i fodsporene af de vandrende munke hen ad de veje, hvor de gejstlige en gang for mere end tusind år siden begav sig ud på vej mod Øst. 

  

ØSTERSØEN

Pilgrimstur på Via Scandinavica fra Neustadt til Lübeck

Via Scandinavica går med en strækning på 35 kilometer fra Neustadt i Holsten og til Lübeck. På denne pilgrimsrute går det tværs gennem indlandet ved Lübeck Bugt, langs søområdet i Pönitz, gennem et varieret morænelandskab og helt hen i nærheden af grænsen mellem Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern. Her mødes Via Baltica og Via Scandinavica og forløber i forening mod kirken St. Jakobi-Kirche i Lübeck, hvor den smukke hansestad og Hansernes dronning venter på dig, så snart du har krydset floden Trave. Ud over flere pilgrims- og vandreruter i Lübeck Bugt findes der også en tredelt vandre-challenge. 

Den Lille Jakob – den cirkulære pilgrimsvej omkring den gamle bydel i Lübeck

Den Lille Jakob er en cirkulær pilgrimsvej omkring den gamle bydel i Lübeck, som man kan tage ud på den første lørdag i måneden fra maj til september. Pilgrimsrejsen starter altid i St. Jakobi-Kirche klokken 14:30 med en andagt. Herefter tager deltagerne på en cirka to timer lang pilgrimstur omkring øen med den gamle bydel og ud til voldene, hvor man kan nyde en fuldstændig fantastisk udsigt over byens skyline. Pilgrimsrejsen slutter med lidt at styrke sig på og herefter en gudstjeneste i St. Jakobi-Kirche i Lübeck. Kirken byder på et alsidigt tilbud for pilgrimme med pilgrimscafeen Camino, et vandrerhjem for pilgrimme og sin helt egen pilgrimspræst. 

Café Camino – Lübecks første pilgrimscafé

Lige ved sømandskirken St. Jakobi i Lübeck finder du i en af præsteboligerne den fine Café Camino for pilgrimme. Camino byder på lækre retter, regionalt ristet kaffe og kager i unikke historiske omgivelser med smukke vægmalerier. Camino ønsker at fremme fællesskabet mellem forskellige religioner, kulturer og værdinormer. Således er morgenmadssortimentet også inspireret af pilgrimsvejen Camino fra Nord til Syd. Menukortet er en blanding af tyske, arabiske, spanske og franske retter. Derudover bydes der på lækre, hjemmelavede syriske eller tyske kager. 

Via Baltica – Fra Lübeck til Hamburg

En af de mest populære pilgrimsruter i Nordtyskland er Via Baltica. Den egner sig perfekt til korte pilgrimsture med sine blot fire etaper. Den omkring 85 kilometer lange pilgrimsvej startede ved St. Jakobi-Kirche i Lübeck og bygger på veje, der forbindes med hinanden, helt tilbage fra Hansernes storhedstid. Strækningen går på den 1. etape fra Lübeck til Bad Oldesloe (31,2 kilometer), den 2. etape går fra Bad Oldesloe til Nahe (23 kilometer), den 3. etape går fra Nahe til Poppenbüttel (18,7 kilometer), og den 4. etape går fra Poppenbüttel til hovedkirken St. Jacobi i Hamborg (19,5 kilometer).

Pilgrimstur på Munkevejen på Femern

Den i alt knap tusind kilometer lange Munkevejen er på Femern mærket med tilsvarende symboler på vejskiltene. Den populære fjerncykelsti går gennem små landsbyer på øen, forbi kirker og seværdigheder samt forskellige cykeludlejninger og cykelværksteder. Både turister og lokale kan hente det tilhørende stempel til Munkevejen på turistkontoret. 

Pilgrimsrute ved Flensborg Fjord

På den tyske side af den dansk-tyske grænse går pilgrimsruten via Flensborg, Oversø, Slesvig og Kropp og til Rendsburg. Du vil blive overrasket over de fascinerende landskaber, de spændende seværdigheder og de historiske kirker på denne dejlige vandrerute. Man kan vandre på strækningen i begge retninger. Pilgrimsruten forløber delvist på Oksevejen (som også kaldes "Hærvejen" i Danmark). På denne strækning findes der 13 hytter, der skaber ly for vejret og fungerer som en rasteplads for vandrerne. Ved alle hytter findes der siddepladser, en pilgrimsstav, der fungerer som et solur og tre informationstavler. På den første præsenteres projektet "Pilgrimsrute", den anden tavle informerer om seværdigheder og overnatningsmuligheder i omgivelserne, og den tredje tavle behandler hver især et punkt under temaet Pilgrimsrejser og informerer om dette.

 

Downloads:

  • Denne pressemeddelelse er tilgængelig til download (PDF).
  • Blomstrende grene kan ses i forgrunden foran Vicelin kirken i Neumünster.

    Vicelin kirke i Neumünster

    © sh-tourismus.de/MOCANOX

    jpg

Pressekontakt:

Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein GmbH
Wall 55

24103 Kiel